Julestue

Den store julestue

 

Så er det jul

Den 1. november slår vi dørene op for Tjørnemosegårds store julestue. Her holder vi åbent fra 10:00 til 17:30, hver dag indtil d. 24 december, og sælger alt hvad der hører sig til en god jul.

 

Er det tid til at finde et juletræ?

Mangler du din and eller gås?

Trænger hjemmet til lidt julepynt?

Skal der lidt dekorationer i brug?

Kunne du tænke dig en hyggelig dag i julens tegn?

 

Alt dette kan du få hos os, og vi forsøger at være mere end bare en butik. Vi forsøger at være en del af julen, og at dit besøg hos os bidrager til en endnu hyggeligere jul i hjemmet.

 

 

Julehygge

Vores hovedmål er at alle får en god juleoplevelse hos os. Derfor vil alle der kigger forbi blive budt et glas glögg at varme sig på i det kolde vintervejr. Er man ikke til det, kan man selvfølgelig også få en kop kaffe eller the i stedet.

 

Der skal jo også ske lidt for børnene også.

Så derfor, får de også en slikkepind så de ikke føler sig snydt. Enkelte weekender vil det være selveste julemanden der sørger for at dele slikkepinde ud, og skabe en god stemning.