Stegeforslag

Stegeforslag

 

 

Fjerkræet optøs langsomt og bedst i køleskab, hvilket tager ca. 3 døgn.

Gnid den optøede og klargjorte and ind- og udvendig med salt og peber. Bland æbler, dadler, mandariner, 2,5 spsk. honning og et drys kanel, og fyld anden med denne blanding.

Læg anden i bradepanden, evt. på risten, med brystet nedad, og hæld 1 l. vand ved. Steg anden ved 130 grader i ca. 3 timer, hvorefter den vendes og steg yderligere i ca. 1 time. Giv evt. lidt hård varme de sidste par minutter. Anden er færdigstegt, når kødsaften er klar og kødet let lader sig løsne fra benene. Stegetiden passer på en and på godt 3 kg.

Kan steges på 3½ timer ved 150 grader, og ikke ved højere temperatur.

Gåsen steges ved 160 grader. Stegetid ca. 40 min. pr. kg. plus efterbruning.

Med ønske om god jul.

Velbekomme