Ænder og Gæs

Ænder og Gæs

 

Om vores ænder

 

Først i juli måned får vi leveret vores daggamle ænder af racen "moulard".

Denne race er en krydsning mellem en peking og en muskusand, og er en krydsning der er kendt for at give en særdeles fedtfattig and.

 

Derfor hvis du køber en and hos os, vil den under stegningen ikke svinde så meget ind, og du får derfor mere mad ud af din and.

 

Opdræt

 

Efter at have gået rundt i 3 uger inde i den varme lade, bliver de for første gang lukket ud på de frie græsarealer. her boltrer de sig på marken, hvor de går indtil de er 22 uger gamle. Andre steder slagter man efter 17 uger, men vi lader dem gå det ekstra, hvilket er med til at give det bedste kødresultat.

Derefter bliver de indfanget og kørt til et godkendt dansk slagteri, hvor de slagtes under godkendte forhold. Vi henter så ænderne igen, hvorefter de ligger klar til dig. Alle ænderne er dyrlægekontrollerede.

 

 

Salg

Vi slagter både til Mortens aften, og til jul.

Ænderne vejer 3 til 4,5 kg, og gæssene 4 til godt 6 kg.

Ring og læg en bestilling, og vi kontakter dig når din and eller gås er klar til afhentning.

Ænderne koster 100 kr/kg.

Gæs koster 110 kr/kg.